Event Talent

Få værktøjer til at føre drømme ud i livet

Event Talent er en projektlederuddannelse for unge i Byens Hus. Sigtet med uddannelsen er, at give unge værktøjerne til, at føre deres idéer og drømme ud i virkeligheden, og vi håber på, at uddannelsen vil styrke ungeinitierede og ungestyrede projekter, arrangementer og aktiviteter i Byens Hus.

Event Talent vil køre fra oktober 2023 til marts 2024 og vil bestå af 12 tema-workshops (to om måneden af 2 timer), hvor de unge vil stifte bekendtskab med hele projektledelsens økosystem - fra idé- og konceptudvikling til funding, storytelling, rekruttering af frivillige til afvikling og evaluering.

Målgruppen vil være unge 16-25 år og på uddannelsen vil man møde inspirerende personligheder fra det danske erhvervsliv, fonde, selvstændige, kollegaer fra Gentofte Kommune og mange andre.

Vil du høre mere om Event Talent, så skriv en mail til Mathias via maoa@gentofte.dk